Praktiske oplysninger til grundejerne

Links på hjemmesiden
Hvor det er muligt har vi lagt links som hjælp til eksempelvis Tip Egedal, Problemer med Vej og fortovslys mm. Hvis linket ikke virker, så kan det være fordi den side der henvises til er blevet ændret, og så må linket også ændres. Skriv til bestyrelse@noddeparken.dk eller klik på linket her.

Administrator

Foreningens administrator opkræver indskud samt det årlige kontingent på kr. 2.500 årligt.
Administrator information:
Jantzen & Lund, Advokatanpartsselskab​
CVR: ​26719291
Flodvej 73 C,
​2765 Smørum
​Telefon: 4465 0101​
Fax: 44680377
Nøddeparkens kontakt: Jette Sjælland
Mail: jette@jantzen-lund.dk
Mail til kontoret: advokat@jantzen-lund.dk
hjemmeside: Jantzen & Lund

Antennesignalet

Bebyggelsen bliver forsynet med radio/tv og internet fra SmørumNet.
Har du problemer med tv og internet så skal du kontakte Smørumnet direkte

Belysning – Nøddelunden vej/stier

Du skal selv fejlmelde hvis der er fejl  på parkerings og fortovs lamper i Nøddeparken.
Hvis det er kritisk anbefales det at ringe og fejlmelde.
Når du har fejlmeldt, så skriv det i et opslag på Facebook Nøddeparken
Har du ikke Facebook, så skriv en mail til bestyrelse@noddeparken.dk
I vinterperioden kan der forventes et par ugers udbedringstid, grundet mange fejlmeldinger.
Blåt område= Egedal Kommune ved EDF Danmark A/S
Område: Gadelygter på stamvej, på skole stier, ved ind og udkørsel samt alt i Etape 2
Fejlmelding:
1)Tip Egedal på APP (download på Appstore eller  eller Google play)
2) EDF Danmark link til mail driftegd@edf-dk.com fejlmelding
3) EDF Danmark telefon: +45 72 59 98 20
Rødt område = Andel lumen
Område: Stier i etape 1 til og med nr. 194 + de høje lamper på parkering 1, 2 og 3
Fejlmelding, (Hvis andel spørger: kundenummer 189170, Vi er tidligere Ørsted kunde):
1) andel lumen fejlmelding område kort
2) andel lumen telefon: +45 70 25 50 03

Nøddeparken Område kort
Gadebelysing

Byggetilladelser

Vil du bygge en udestue, overdække terrassen eller sætte ovenlysvinduer i dit hus, skal du forinden ansøge om byggetilladelse ved Egedal Kommune.
Efter modtagelse af din ansøgning vil Kommunen behandle sagen og vil herefter sende til nabohøring og samt til bestyrelsen for forhåndsgodkendelse. Bestyrelsen kender ikke de byggetekniske regler eller hvad der kan godkendes af kommunen. Bestyrelsen har en generel positiv holdning til disse tiltag, idet vi synes det er en god ide til vores forholdsvis små huse.
Tegninger i Egedal Kommune byggesagsarkiv kan finde her.
Det anbefales at hente inspiration i de allerede godkendte byggerier i vores forening. På Egedals hjemmeside kan du søge på godkendte byggetilladelser og tegninger til inspiration til såvel design som ansøgning. Der kan man også finde lokalplan og udstykningsdeklaration, der foreskriver de generelle regler om vores bebyggelse. Det er opdelt efter husnummer og de generelle dokumenter ligger oftest under det laveste husnummer.

Lokalplan 050903 Etape 1 og Lokalplan 050908 Etape 2 findes på Egedal Kommune her.  Udstykningsdeklaration fylder desværre for meget til at vi kan gemme det på hjemmesiden, men den kan findes på tinglysning i tingbogen www.tinglysning.dk
Her er en vejledning til at finde fælles og din matrikel:
https://www.tinglysning.dk/tinglysning/landingpage/landingpage.xhtml
Vælg Knap Tinglysning mv
Log ind med mitid
Vælg knap Forespørg
Vælg sektion Landsejerlav
Skriv 21354 – SMN – Smørumnedre by, smørum
Når du er inde:
Klik på hent pdf nederst på siden hvis du vil se samlet Tingbogsattest oversigt
Noter om der er dokumenter eks under servitutter, eks:
”Dok om grundejerforening mv, samt udstykning
Klik på Servitutter sektionen
Klik på Akt nr (eks 6_AG_391, som er Etape 2)

Egedalkortet
Egedal Kommunes GIS og kortsystem
På dette kort kan du se forskellige infrastrukturelementer såsom kloakker, vandledninger mm.

Farvekoder
Den officielle, og af kommunen godkendte farvekode, er RAL 9010.
Dette er en standardfarve, der gør, at man kan bestille vinduer og døre i denne farve direkte fra fabrikken.

Oprindeligt var der en anden hvid farve der blev brugt til  vores træværk. Den blev omtalt som Nøddelunden hvid.

Fællesarealerne

De grønne arealer og de private veje bliver i det daglige holdt af en gartner. Enhver husejer skal dog selv sørge for snerydning af fortov ud for sin matrikel samt klipning af hække.

Generalforsamling

Der skal afholdes generalforsamling inden udgangen af februar måned. Forslag skal afleveres skriftligt til bestyrelsen senest 15. januar på mailadresse: bestyrelse@noddeparken.dk, og det skal indeholde økonomisk beregning.

Hoveddør

Hvis du skal skifte din hoveddør skal den nye dør være RAL9010 der er vores nye farve i Nøddelunden. Ellers er det frit mht. vinduer. Glasset kan enten være klart eller matteret.

Kontingentet

Kontingentet til grundejerforeningen fastsættes af generalforsamlingen og er siden år 2013; 2.500.- kr. årligt. Indskuddet ved indflytning følger kontingentet og er ligeledes 2.500,- kr.

Køb og salg af ejendom i foreningen Nøddeparken

Ved køb eller salg af ejendom i foreningen:

  • Bedes Køber og Sælger eller deres Advokat skrive til Bestyrelsen senest 14 dage efter
    underskrivelse af den indgåede handel (ifølge vedtægterne §2 stk. 6).Kontakt bestyrelsen her.
  • Bedes Køber og Sælger eller deres Advokat skrive til vores Administrator for registrering. Kontakt vores Administrator – som også kan sende relevant information om foreningen:
    Jantzen & Lund, Advokatfirmea, Flodvej 73C, 2765 Smørum. Tlf. 4465 0101, jantzen-lund.dk, mail: advokat@jantzen-lund.dk

Kontaktperson hos Advokatfirmaet : Jette Sjælland, mail: jette@jantzen-lund.dk

Lokalplan og Udstykningsdeklaration

Lokalplan 050903 for Etape 1 og Lokalplan 050908 for Etape 2 samt Udstyknings deklaration kan søges på Egedal Kommune her.

Medlemsinformation

Informationer til beboerne fra bestyrelsen vil primært blive publiceret på hjemmesiden eller i elektronisk nyhedsbrev.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet på forsiden

Nabohjælp

Vi anbefaler man tilmelder sig nabohjælp for at forebygge indbrud mm. Det er gratis, og man tilmelder sig via Nabohjælp’s hjemmeside.

Her finder du en masse materialer og gode råd til hvordan vi som naboer kan hjælpe hinanden med at forebygge indbrud.

Parkeringsoversigt

Parkeringsoversigt, klik her

Hvis der parkeres på den kommunale del af stamvejen på Nøddelunden gælder regler om offentlig parkering.
Vis hensyn og undgå at parkere indover fortovet, så gående kan komme forbi med barnevogne og andet, uden at man vil være nødt til at udenom den parkerede bil og dermed ud på vejen.
Der må ikke parkeres på foreningens græsarealer.
Bestyrelsen opfordrer til at regler for parkering overholdes, samt at man forsøger at holde den gode tone i en dialog. Bestyrelsen kan og vil ikke være ’politibetjente’ der påtager sig at kontrollere og påpege at regler og god opførsel overholdes. Er der interesse i at forbedre parkeringsforholdene, kan Bestyrelsen kontaktes og der kan dannes et parkeringsudvalg.

Rotter

For at undgå rotter, henstiller vi til at man ikke fodrer fugle eller katte på jorden, da det tiltrækker rotter og mus.

Hvis du ser en rotte eller tegn på rotter, har du pligt til at anmelde det til Egedal Kommune på deres hjemmeside, som sørger for at du bliver kontaktet af en autoriseret rottebekæmper Det kan gøres her

Er der opstået skade på huset kan det anmeldes til din egen husforsikring.

Montering af rottespærre.

Bestyrelsen har forståelse for ønsket om montering af en rottespærre, for dermed at undgå rotter kan trænge ind i dit hus ad den vej. Kloakrørs systemet på Nøddelunden er forskelligt i forhold til parcelhuses kloakrørføring idet det fra et hus samkører med et eller flere nabohuse til en fælles kloak. Rottespærreren monteres i udløbet af husejerens kloakafløb.

Bestyrelsen kan godkende en autoriseret montering af rottespærre, under forudsætning af husejeren:

  • Afholder udgifterne til montering og servicering af rottespærren. Vælger montering af en rottespærre der er VA godkendt rottespærre. Eksempelvis TX11.
  • Sørger for at rottespærren serviceres en gang årligt af en autoriseret kloakmester, som KloakTek skriver på deres hjemmeside.
  • Har tegnet en husejerforsikring med et selskab der godkender monteringen af rottespærren, så der er dækning ven en eventuel skade.
  • Sikrer ved hussalg, at overnævnte forpligtigelse overtages af Køber.
  • Informere de naboer, som du deler kloakløb med at der er monteret en r rottespærre på din side af afløbet.
  • Efter montering sender en mail til bestyrelsen med information om at der er monteret en rottespærre ved husets kloakudløb, med Montørens kontaktinformation.

Bestyrelsen har ingen præference til Kloaktek eller rottespærren TX11. Det er bare nævnt som et eksempel.

Send venligst en mail til Bestyrelsen hvis du allerede har eller vælger at få monteret en rottespærre Det gøres her.

Saltning og Snerydning

Nøddelunden består af 1 boligforening, 2 andelsforeninger, og vores grundejerforening (g/f), der hedder Nøddeparken med husnumre fra nr. 4 til nr. 364. Vejen er delvist kommunalt ejet og delvist ejet af vores forening.

Kommunen ejer den del af Nøddelunden hvor den starter ved Råbrovej, inklusive den ensrettede udkørsel, til og med nr. 194 ved Parkeringsplads P3, Etape 1, kort før hvor vejen deler sig i et T for enden af Nøddelunden.
Det er kommunens ansvar at vedlige holde denne del af Nøddelunden samt fortove og Skolestien.
Det er offentlig information at kommunen kategoriserer deres del af Nøddelunden som en C vej, der kun undtagelsesvist vil blive saltet / sneryddet.
Vi kan derfor ikke forvente at der bliver saltet eller sneryddet af kommunen.
Bestyrelsen har tidligere kontaktet de andre foreninger og foreslået at vi sammen kunne finde en alternativ løsning med saltning og snerydning på den kommunale del, men det er der ikke tilslutning for hos de andre foreninger.
Der kan læses mere om prioriteringer på kommunens hjemmeside. Vintervedligeholdelse af veje

Nøddeparken ejer den del af Nøddelunden som privat vej, der starter fra og med nr. 196 kort før Nøddelunden deler sig i et T til og med nr. 364, samt vores fælles fortovs stier. Her har vi en aftale med vores Gartner om saltning og snerydning.
De mindre fortovsstier der primært er udenfor vores medlemmers eget hus er typisk ikke være nemt tilgængelige for vores Gartners maskiner på grund af skraldespande og cykler mm. Og her har den enkelte husejer selv ansvaret for saltning og rydning

Skader på veje og belægning

Vi har et årligt budget til reparation og vedligehold af vores egne veje og belægninger.
Vores veje er dem i etape 2 samt asfaltbelægningerne på alle vores parkeringspladser. Vores belægninger er de fliser der ligger på vores stier og brandveje. Ikke fortove på kommunal vej.
Ved skader på vores vej, bedes det rapporteret til bestyrelsen her.

Ved skader på kommunale veje og stier, herunder stamvejen (indtil etape 2), skal Egedal Kommune underrettes så de kan udbedre skaderne.
Underretning af kommunen sker på portalen – Tip Egedal

Stiger – Tegltag

Stigerne er placeret ved parkeringspladsen midt i vores bebyggelse (sidste parkeringsplads i etape 2) – der er opsat en nøgleboks ved Parkeringsplads P3 ved gavlen af nr. 184 – åbnes med kode: 2765.

Bestyrelsen vil gerne vide, hvem der låner stigerne og i hvilket tidsrum. Vi vil også gerne informeres hvis der er fejl og mangler på stigerne. Skriv venligst mail til Bestyrelsen navn, husnummer, afhentningsdato og forventet returdato her

Går en af dine røde Tagtegl i stykker
Vi har lidt tegl i reserve i vores fællesskur ved boldbanen (Indkørsel til Nøddelunden). Skriv venligst mail til Bestyrelsen navn, husnummer, og hvor mange du har brug for her . Du får så adgang  til fællesskuret, hvor der er opsat en nøgleboks på venstre langside – kode: 2765.
Får du bygget udestue eller overdækket terrasse og får tegl i overskud, så skriv venligst til bestyrelsen hvis vi må hente dem hos dig til reservelageret, eller hvis du selv kan lægge dem i skuret. Af den grund har vi derfor rigeligt med tegl til bagsiden af huset, men ingen til forsiden.
Det oprindelige tegltag der blev lagt, er normale på den ene side, men desværre spejlvendte på den anden side. Derfor har tegl på forsiden af huset med overlap til venstre, og tegl på bagsiden af husen har overlap til højre. Det er uvist hvem den oprindelige producent var, og hvor de var produceret (muligvis et nedlagt teglværk i Haslev). og Bygherren OC Huse eksisterer ikke mere.
Løber vi ’tør på reservelageret, så kunne det være en ide, at tage billede og mål af en af hver med hhv.  højre og venstre overlap, og sende til teglproducenter med en forespørgsel.
Har du lyst til at deltage i et udvalg der kan komme med løsningsforslag af denne opgave skriv til Bestyrelsen her.

 

Vand – Stophaner

Alle huse bør have en vandmåler installeret med en ventil før og efter, hvis der hurtigt skal lukkes for vand ind i huset.
Det vil være en god ide at lukke og åbne for ventilerne et par gange om året, da der kan forekomme kalkaflejring.

I tilfælde af en ventil er blevet tilkalket, eller er blevet utæt, og dermed skal skiftes, så kan det være nødvendigt at lukke for vandtilførsel ind til huset fra vejen.
Vi har fra Novafos i 2020 modtaget tegninger der omtrent viser hvor stophanen er placeret, typisk i nærheden af skuret. Der kan være tvivl om nøjagtigheden af placeringen, og den kan med tiden være blevet dækket til af planter, buske og måske fliser, og kan derfor være vanskelig at finde. Tegningerne viser også i en del tilfælde hvor en ’samlings’ stophane er placeret i vejen, og den kan være nemmere at finde. Den har monteret et rundt dæksel på ca. 15 – 20 cm, og her findes en stophane der ved lukning afbryder vandet til indtil flere huse på samme ’streng’. Omtrentlig placering af ’samlings stophanen finder der hvor der på tegningen er skrevet ”uspecificeret”.
Hvis det er nødvendigt at lukke en ’samlings’ stophane, så råder vi til at naboer der bliver berørt bliver informeret, og at det er en autoriseret VVS installatør der med specialværktøj lukker og åbner igen på ’samlings’ stophanen for at undgå den beskadiges.

Tegninger kan findes her:

Nøddelunden – stophane nr 4 til 78
Klik her
Nøddelunden – stophane nr 54 til 160
Nøddelunden - stophane nr 54 til 160
Nøddelunden – stophane nr 156 til 364

Nøddelunden - stophane nr 156 til 364

Varmepumpe

Reference til lokalplan for det boligområde i Smørum der inkluderer Nøddelunden, paragraf § 10.3 der omtaler at det er tilladt at etablere anlæg for alternative energikilder som supplerende varmeforsyning (ifølge henvendelse til Planafdelingen, Egedal Kommune). Opsætning som supplerende varmekilde kræver derfor ikke byggetilladelse. Bestyrelsen har ikke indvendinger mod autoriseret opsætning og ibrugtagning af et varmepumpesystem som alternativ energikilde på egen grund, såfremt gældende lovgivning herunder maksimal støjgrænse i skel til nabo overholdes.
Bestyrelsen anbefaler en informativ dialog med nærmeste naboer i forbindelse med opsætning og ibrugtagning. Se information om støj grænser og støjberegner på Energistyrelsens hjemmeside:
https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/stoejberegner-varmepumper http://stoejberegner.ens.dk/

Vinduer
Skal du skifte vinduer skal de være farven RAL9010 der er den nye farve i Nøddelunden.
Endvidere skal du sikre at dine nye vinduer ligner de gamle. Dvs. er det et sprossevindue du skifter, skal det erstattes med et sprossevindue med nærligt samme udseende.